Kontakt os på: 40 40 98 81 | info@senioringenioerlisten.dk

Frit valg mellem DIP og ISP !

Frit valg mellem DIP og ISP !

Er du uddannet civilingeniør kan din pensionskasse være DIP (Danske civil-og akademiingeniører). Er du diplomingeniør kan din pensionskasse ikke være DIP men ISP (Pensionskassen for teknikum- og diplomingeniører).
Hvorfor har vi overhovedet to pensionskasser?

I de seneste mere end 15 år har DIP med jævne mellemrum forsøgt at få ISP  med på en fusion – senest i oktober 2012.

Drømmen om en fælles ingeniørpensionskasse brast, da ISP i sommeren 2013 meddelte, at de har indgået et administrativt samarbejde med AP Pension.

Den daværende formand for DIP, Jens Hald Mortensen, udtalte da også efterfølgende til Ingeniøren : “Jeg er ked af, at ingeniørerne som en homogen gruppe nu bliver skilt i to grupperinger. Det er synd. Vi havde meget, meget gerne set, at DIP og ISP gik sammen”

Det er IDA, der via overenskomsterne har bestemt at civilingeniører hører til i DIP og diplomingeniører i ISP.
Senioringeniørlisten vil opfordre til at IDA  ophæver denne klausul og ved næste overenskomst giver ingeniørerne valgfrihed mellem DIP og ISP.

Det bedste ville naturligvis være, hvis DIP og ISP kunne finde ud af at lægge sig sammen – men det er en hel anden historie!

Ellen Fænøe

Senioringeniørlisten, listefører

Del dette på